Dette blot for at fortælle verden hvor positivt overrasket jeg er over FireFox 1.5 og al dens væsen (især dens plugins). Og hvor latterlig den IE 7 som Microsoft prøver at luske ind på min PC vha. Windows Update er. Og fortælle verden om min nye porno Microsoft Habu Razor-klonede gaming mus (ikke at forveksle med Huba, der som bekendt er en frygtet lyd blandt jaguarer og piratfisk i den palombianske jungle). Blot er den det rene djævelskab at installere. Hvis nogen kan nikke genkendende til dette og har fundet den ufejlbarlige opskrift, hører jeg gerne fra dem.
Har nu installeret 5 af disse mus. 3 af dem kan jeg ikke få XP til at anderkende som andet og mere end en fucking "Brugerstyrede inputenheder (HID)". På de to hvor det fungerer, dvs. driversoftwaren anerkender at den kan se en MS Habu(lyder som et coaster som fragter bananer langs den vestafrikanske kyst), optrædermusen som 2(!) fucking "Brugerstyrede inputenheder (HID)". Men man kan ikke opdatere firmwaren.
Hvad skal jeg sige? Hvad kan man forvente af udvikling foretaget i et firma ledet af denne mand


Ode til FireFox
Ser det som en klar force at du også har set lyset og er gået over til en langt bedre, for slet ikke at sige mere fleksibel browser end IE nogensinde vil blive.
Det så være sagt, håber jeg gudhjælpemig du har mere styr på driverrevisionerne til din mus end du har til Firefox. Version 2.0 har været ude i et stykke tid nu og der er således ringe årsag til at referere til version 1.5 som du gør i dit indlæg
Derudover har jeg absolut INGEN erfaring med pågældende mus, men morer mig storartet over at firmware opdateringer åbenbart også er nået til mus? Det måtte jo komme en dag:
"Jeg sutter røv til Counter Strike, hvad skal jeg gøre?"
"Du installerer bare firmware 2.E til din Hababu-ba-bu-ba-bu-ba, og så klarer den resten".
Fagre nye verden indeed.
P.S. Iøvrigt et fedt, og især velskrevet indlæg du lagde ud med - takker!